Mad

更新日:令和3(2021)年3月29日(月曜日)

ページID:P052723

 Ramen-nudler i sauce

photo1

Ramen-nudler i sauce er, i modsætning til de mere almindelige suppebaserede ramen-nudler som miso eller shoyu, en type af ramen-nudler tilsat aromatisk Worcestershire-sauce.
Ideen til denne ret, som stammer fra tiden efter anden verdenskrig, er udtænkt af en kinesisk restaurant i nærheden af stationen Funabashi, og retten har været populær blandt lokalbefolkningen lige siden. Men fordi den aldrig er blevet solgt uden for restauranter omkring stationen Funabashi, og fordi den kinesiske restaurant, der udtænkte ideen, lukkede, blev ramen-nudler i sauce noget af en gåde blandt befolkningen i Funabashi, hvor mange ikke selv er opmærksomme på denne ret.
I de senere år er der startet en kampagne blandt ramen-nudelbutikker i byen, der samarbejder i bestræbelserne på at forsøge at genoplive retten med ramen-nudler i sauce. Uden at anvende en fælles opskrift har hver ramen-nudelbutik opfundet deres egne nudelsauceblandinger på baggrund af smagen i Worcestershire-sauce. Hvis du har planer om et længerevarende ophold i Funabashi, kunne det være sjovt at afprøve og sammenligne smagsvarianterne på de forskellige madsteder.

 Komatsuna Highball

photo4

En fryd for både øjet og ganen!Navnet er "Komatsuna Highball".

Komatsuna highball er meget populær i Funabashi, hvor der bliver dyrket meget komatsuna (sennepsspinat).Den ser ud som grøn juice, og nogen bemærker måske den lidt skarpe duft og bitre smag, men når man drikker en stor slurk.....

har den en helt uventet frisk smag!Sennepsspinat har en fyldig smag og fremfor alt er den nem at drikke.Den er jo også god for kroppen.

Det friske, sprøde og sødtduftende rå sennepsspinat bliver til puré, som er hemmeligheden bag den grønne farve og smagsindtrykket.Tilsat grapefrugtsirup og pyntet med citron gør den utrolig nem at drikke.Den passer også fint til mange forskellige retter.

Der er jo alkohol i en Komatsuna Highball, men i visse restauranter fås den også i en alkoholfri udgave.

Når der skal skåles i Funabashi, så gør det i en Komatsuna Highball!