Lokalhistoriske Museum

更新日:平成31(2019)年3月28日(木曜日)

ページID:P068864

画像

Genåbnet efter renovering! Museet fortæller om tilhørsforholdet til Funabashi

Det Lokalhistoriske Museum har til formål at indsamle og opbevare historiske og folkore genstande, udøve forskning samt lave udstillinger.
画像

Museet åbnede som det første historiske museum i Funabashi i 1972, men lukkede midlertidigt for renovering i oktober 2015. Udstillingsformatet blev gennemgribende fornyet og museet genåbnede den 28. januar 2019. Konceptet er ”Tilhørsforhold til Funabashi”.

De mange genstande, der udstilles her, skal ikke blot opbevares forsigtigt, men også vække minder samt give den besøgende nye opdagelser.Ved at bruge videoklip og andet har vi bestræbt os på at lave en spændende ustilling, som kan skabe fornyet bevidsthed om lokalområdets charme hos både børn og voksne.

Besøg Funabashi Lokalhistoriske Museum og tag på en rejse i Funabashis historie!

Gå på opdagelse i Funabashis historie fra forhistorisk tid til nutiden

Udstillingen foregår primært i udstillingsrum 1, som ligger på første sal. Det første, der springer i øjnene, er en afdeling med videovejledning til udstillingen. Her gives en introduktion til udstillingen i form af videoklip, projiceret på væg og gulv.
画像

Lidt længere fremme ses ”Indgangen til en tidsrejse”

Afgang til en rejse i tiden mens du ser illustrationer fra nutiden tilbage til præhistorisk tid!
画像

Genstande som lerfigurer, stentøj og lertøj fra forhistorisk tid er udstillet og man får et godt indtryk af den gamle tid ud fra de fund fra gravsteder, der er gjort i Funabashi.Udstillingen, der er inddelt efter forskellige perioder, giver en god fornemmelse af de mennesker, der har levet i Funabashi siden gamle dage.
画像 

I afdelingen med fund fra Asuka-perioden (592-710) til tidlig moderne tid ses det af Funabashi erklærede kulturelle genstand ”Zuikasougoka-spejlet (et spejl, der er udgravet i byen og som menes at være fremstillet i første halvdel af det 12. århundrede) og et monument (en stenstupa i pladeform) samt mange andre værdifulde genstande som dokumenter, lertøj ol.
画像

I industri-afdelingen ses forskelligt værktøj o.l., som faktisk blev benyttet i byen, og i afdelingen

for moderne tid ses artikler og dokumentarisk materiale, der giver forståelse for Funabashi i en
ikke så fjern fortid, ligesom man også kan se en brochure fra det gamle Funabashi Health Center.
画像 画像

Lær om Funabashi gennem de tre udstillingstemaer

De tre temaer, ”Funabashi og heste”, ”Byens udvikling” og ”Jernbanenettets udvikling”, er essentielle, når man formidler Funabashi historie. Til hvert tema udstilles dækkende genstande.

En model af en hest genskabt på basis af knogler udgravet i byen har en fremtrædende plads i museet. Når man sammenligner den med tegningen på væggen af den engelske fuldblod, ser man straks at den er ganske lille af højde. Der har været hesteopdræt i Funabashi fra gammel tid, og i Edo-perioden (1603-1867) havde Shogunatet deres heste på græs her. Indtil 1942 var der i byen et kavaleriregiment, og Funabashi har den dag i dag to hestevæddeløbsbaner (Nakayama Væddeløbsbane og Funabashi Væddeløbsbane), der stadig tiltrækker mange mennesker. På udtillingen kan man på fornøjelig vis lære noget om byens tætte tilknytning til heste.
画像

I afdelingen ”Byens udvikling” udstilles et oprejst diorama, lavet som skoleafslutningsprojekt i 1980
af elever på Funabashis Takane Grundskole. Det giver godt billede af topografien på daværende
tidspunt. Man overraskes over at børnene har været i stand til at fremstille et så sofistikeret værk.

Information

Åbningstider

Kl. 9-17 (adgangsbillet kan købes indtil 16.30)

Lukket

Hver mandag, dage efter en helligdag (undtagen lørdag og søndag), ferie i forbindelse med nytår

※  Der kan også forekomme midlertidig lukning i forbindelse med vedligeholdelse, etc.

Adgang

Gratis

Adresse

4-25-19 Yakuendai, Funabashi-shi

Parkering

15 parkeringspladser (gratis, bruges også gæster til Yakuendai Park)

Vejviser

10 minutter til fods fra Narashino station.

Ved Tsudanuma stations nordlige udgang ligger busstoppestedet 1-3. Herfra tager du Shin-Keisei-bussen mod Kita-Narashino station, Takatsu Danchi Chuo eller Narashino-Shako. Du kan også tage Chiba Rainbow Bus mod Yachiyo Midorigaoka station, Funao-Shako, eller Chiba New Town Chuo station. Uanset hvilken bus du tager, skal du stå af ved stoppestedet ved museet, Kyodo Shiryokan. Herfra er det 2 minutter til fods.

Kontakt

Tlf.: 047-465-9680 (kl. 9-17) med undtagelse af de dage, hvor museet er lukket.