Funabashi Meguru Spa
Effektiv udnyttelse af varmeenergi udvundet fra affaldsforbrænding!
I Funabashi Meguru Spa findes der karbad, indendørs pool, træningsrum og lignende, alt sammen noget, der får dig til at slappe fuldstændigt af. Ovenikøbet er den elektricitet og det varme vand, der anvendes her, tilvejebragt ved at bruge den varmeenergi, som produceres ved afbrænding af affald på den tilstødende Forbrændingsanstalt Nord (Funabashi MegPla). Funabashi Andersen-parken ligger kun fem minutter herfra i bil, så et besøg hos os på vej hjem fra parken kan også anbefales. På Meguru Spa bliver både krop og sjæl forfrisket og man får fornyet energi til næste dag.
I lindrende omgivelser bliver både krop og sjæl fornyet
Stort baderum
Mens lyset strømmer ind gennem de store vinduer, kan man strække kroppen i de store badekar og slappe af. De to store baderum har forskellige saunaer, i det ene er der en dampsauna, som blidt indhylder kroppen i damp, den anden har en finsk sauna hvor aromiseret vand på de brændvarme sten giver god damp. Hver uge skiftes baderummene mellem brug til mænd og til kvinder, så hvis du vil prøve begge, må du aflægge to besøg!
Udendørs bad
I det udendørs bad, som ligger i forlængelse af det store baderum, bruges vand fra en kulholdig kilde. Lad kroppen blive indhyldet i de små bobler, og oplev hvordan kroppen bliver varm, du bliver varm helt ind i hjertet. Dette åbne bad har en fantatisk og afslappende effekt.
Gå-bassin
I varmtvandsbassinet, som er 15 meter langt, har 3 baner og en dybde på 1,1 meter, kan man iført badetøj spadsere i vandet. Det er en god form for fitness for alle aldre. Opdriften fra vandet har også en god effekt. Efter at man har bevæget sig i vandet, er det skønt at blive masseret i den jacuzzi, der ligger lige ved siden af bassinet.
Motionsrum/Træningsrum
I motionsrummet, der er beklædt med spejle, tilbydes Tai Chi, yoga, udspænding, træning etc mod betaling. I træningsrummet, der har forskelligt udstyr, kan man roligt træne idet der altid er trænere tilstede. Efter at have svedt i træningsrummet er det skønt at tage et karbad!
Salg af lokale varer/cafeteria
For de, der ønsker at slappe af efter bad og træning, er der et cafeteria. Vi anbefaler en smoothie, tilberedt af lokalt avlede grøntsager. De, der vil nyde grøntsagerne derhjemme, kan købe disse i en bod med grøntsager produceret i Funabashi. Begge disse steder er bestemt et besøg værd!
Information
Åbningstider
Kl. 9 til 21
(Cafeteriet er åbent fra kl. 10 til kl. 21 og grøntsagssalget fra kl.9 til kl. 21)
Lukket
Lukket hver mandag (dog åbent hvis mandag er en helligdag. I det tilfælde vil der være lukket den følgende tirsdag)
Ferie i forbindelse med nytår (29.12 – 3.1)
※Der kan også forekomme midlertidig lukning i forbindelse med vedligeholdelse, etc.
Adgang
Bade- og sundhedsbadefaciliteter (prisen gælder for en adgang)
- Voksen... 500 yen
- Voksen over 65 år... 400 yen
- Børn (6-15 år)... 250 yen
- Børn under 6 år ... gratis
Motionsrum (ved personlig brug)
2 timer......610 yen
※Til bade- og sundhedsbadefaciliteterne kan man købe kuponer, hvor man betaler for 5 billetter, men får 6 billetter.
Adresse
1356-3 Ojinbocho, Funabashi-shi
Parkering
122 p-pladser til almindelige køretøjer, 4 p-pladser til busser
Vejviser
■Offentlig transport (bus)
Tag Shin-Keisei bussen og stå af ved Morita Funabashi Kogyo Mae eller Funabashi Meg Spa Mae, herfra 2 min. til fods.
- Fra Komuro station er det bussen mod Funabashi Station Kitaguchi eller Kita-Narashino Station (turen tager 10 min.)
- Fra Misaka station er det bussen mod Komuro Station (turen tager 10 min.)
- Fra Kita-Narashino (busstoppested nr. 3) er det bussen mod Komuro Station (turen tager 25 min.)
- Fra Funabashi Stations nordlige udgang (busstoppested nr. 5) er det bussen mod Komuro Station (turen tager 40 min.)
Kontakt
Tlf.: 047-4457-5151 (kl. 9-21)
※Med undtagelse af de dage, hvor museet er lukket (som regel hver mandag)